Komplet video- og
streamingstudier tilbydes
Streaming er et fantastisk alternativ til aflyste eller udskudte møder! På grund af stor efterspørgsel har vi opbygget to fuldtudstyrede streamingstudier i Aarhus og København. Studierne er yderst fleksible i forhold til dine behov og dit indhold og layout!

Virtual Conference
Som international virksomhed kan det være en udfordring at afholde konferencer. Ofte er det både er svært og dyrt at samle relevante medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, der til dagligt arbejder langt fra jeres konferencesal. Den udfordring har ProShop Europe løsningen på. Vi leverer teknikken og folkene til en Virtual Conference, hvor alt indholdet fra jeres konference bliver live-streamet, så interessenter fra hele verden kan følge med over internettet.
Professionel streaming
Live-streaming kan bruges til alle former for arrangementer, eksempelvis konferencer, generalforsamlinger, seminarer, virksomhedsevents og produktlanceringer. Med en Virtual Conference er I ikke længere begrænset af, at det er dyrt at flyve folk ind fra hele verden, eller at der kun er plads til et begrænset antal personer i det konferencecenter, I bruger.
Vi opsætter kameraer, mikrofoner og andet teknisk udstyr, så de deltagere, der følger med over internettet, både kan høre faglige oplæg, paneldebatter og taler, ligesom de også kan deltage i workshops og afstemninger.
Vi sørger selvfølgelig for at live-streame jeres konference på en stabil forbindelse, så der ikke kommer udfald under arrangementet. Har I brug for en sammenklippet videooptagelse af arrangementet, så er det også noget, vi leverer.
Fordele ved Virtual Conference
Permanente virtuelle møderum
Har I brug for virtuelle møderum, så jeres medarbejdere i forskellige lande og byer kan holde møder uden at skulle rejse? ProShop Europe sælger og installerer også virtuelle møderum med LED-skærme.